Gå til hovedindhold

Aftale om handlingsplaner

Den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er i forlængelse af satspuljeaftalen 2018 enige om, at der udmøntes 12 initiativer, der styrker indsatsen i forhold til at øge tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer.

Indhold

    Rammen på 25 mio. kr. fra 2018-21 udmøntes i nedenstående initiativer:

    1. Ansøgningspulje til rådgivning, støtte og netværksmuligheder samt bekæmpelse af fordomme (I alt 7 mio. kr.)
    2. Projekttilskud til Sabaah til styrket rådgivning og oplysning til minoritetsetniske LGBT+ personer og pårørende (I alt 2,9 mio. kr.)
    3. Kampagne med virksomheder og organisationer ift. åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet (I alt 1,2 mio. kr.)
    4. Undersøgelse og initiativer i forhold til barrierer for LGBT+ personer i idrætsforeninger og bekæmpelse af homo- og transfobi (I alt 1,8 mio. kr.)
    5. Indsatser til bekæmpelse af vold i homoseksuelle parforhold (I alt 0,4 mio. kr.)
    6. Informationsmateriale til pleje- og aktivitetspersonale på ældreområdet vedrørende ældre LGBT+ personer (I alt 0,5 mio. kr.)
    7. Etablering af videnscenter på transområdet (I alt 5,5 mio. kr.)
    8. Øget informationsindsats i relation til transpersoner (I alt 1,2 mio. kr.)
    9. Pilotprojekt om supplerende rådgivning af transkønnede (I alt 0,9 mio. kr.)
    10. Informationsmateriale målrettet forældre til børn født med DSD-tilstande (interkønnede) (I alt 0,6 mio. kr.)
    11. Styrket sundhedsindsats i almen praksis målrettet LGBT+ personer (I alt 2 mio. kr.)
    12. Undersøgelse af LGBT+ personers trivsel og levevilkår (I alt 1 mio. kr.)

    De 12 initiativer vil indgå i en samlet handlingsplan på LGBT+ området, som forventes lanceret inden sommeren 2018.