Transportministeriets åbenhedspolitik

Transportministeriet er som offentlighed myndighed forpligtet til at udøve den aktive informationspligt, der følger af offentlighedslovens § 17. Den aktive informationspligt indebærer, at Transportministeriet på ministeriets hjemmeside skal give borgerne information om sin virksomhed.

02. marts 2021

Retningslinjer for offentliggørelse af information på Transportministeriets hjemmeside (aktiv informationspligt):

Transportministeriet er som offentlighed myndighed forpligtet til at udøve den aktive informationspligt, der følger af offentlighedslovens § 17. Den aktive informationspligt indebærer, at Transportministeriet på ministeriets hjemmeside skal give borgerne information om sin virksomhed.

Efter offentlighedslovens § 17, stk. 2, skal ministeriet endvidere offentliggøre retningslinjer for udøvelsen af denne aktive informationspligt.

Transportministeriet vil således som led i udøvelsen af den aktive informationspligt sikre, at følgende oplysninger om ministeriets virksomhed løbende vil blive offentliggjort på www.trm.dk:

  • Transportministeriets strategi, mission og vision for transportområdet.
  • Transportpolitiske aftaler, herunder om større infrastrukturprojekter.
  • Henvisning til hovedlovgivning på ministeriets ressortområde.
  • Organisationsdiagram, herunder styrelser og selskaber på ministeriets ressortområde.
  • Økonomi og regnskab, f.eks. departementets finansielle regnskab.
  • Personalepolitiske forhold.
  • Transportministeriets internationale arbejde, herunder særligt EU-samarbejdet.
  • Oplysninger om ministeriets selskaber/selvstændige offentlige virksomheder, herunder nødvendige opdateringer efter generalforsamlinger og lign.
  • Transportpolitiske publikationer.
  • Væsentlige transportpolitiske nyheder.
  • Kontaktinformationer til Transportministeriets departement, herunder til Presseenheden, samt til styrelser og andre institutioner