Nyt logo til Transport- og Energiministeriet

06. april 2006

Transport- og Energiministeriet har fået udarbejdet et nyt logo, som tages i brug torsdag d. 6. april 2006.

I logoets symbolik forenes energi og transport. I udformningen af logoet er der lagt vægt på et enkelt udtryk, hvor det tydeligt fremgår, hvilket arbejdsområde logoet repræsenterer.

Logoet er udarbejdet af firmaet 11Design. Det er det symbol, som Transport- og Energiministeriet fremover vil anvende i forbindelse med kommunikation med omverdenen. De mange styrelser og andre institutioner under ministerområdet vil fortsat bevare deres individuelle logo. Det nye logo vil dog kunne ses på bl.a. hjemmesider hos institutionerne i ministeriets koncern for at signalere institutionernes tilhørsforhold til ministeriet.

Departementschef Thomas Egebo udtaler:

- Jeg mener, at ministeriets nye logo på en enkel og direkte måde kommunikerer til omverdenen, hvad det er for et politisk område, vi i ministeriet arbejder med. Jeg synes, at det færdige resultat er meget vellykket, og jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at forene energi og transport i logoets symbolik.

Logo og pressebilleder kan downloades fra ministeriets hjemmeside www.trm.dk