IC4 betinget typegodkendt til sammenkoblet kørsel

04. maj 2009

Transportminister Lars Barfoed har i dag modtaget information om, at Trafikstyrelsen har givet en betinget typegodkendelse til sammenkoblet kørsel med IC4-tog.

Transportminister Lars Barfoed udtaler:

- Med den betingede typegodkendelse til sammenkoblet kørsel er der taget et vigtigt skridt i retning mod at få leveret IC4-togene. Det er positivt, men DSB og AnsaldoBreda er ikke i mål endnu.

- Vi ved nu, at toget er sikkert til kørsel i Danmark. Men vi ved ikke, hvordan toget lever op til kontrakten mellem DSB og AnsaldoBreda. DSB skal derfor inden udgangen af maj 2009 vurdere det typegodkendte tog op mod de krav, der er stillet i kontrakten. Først derefter er DSB i stand til at vurdere, om ultimatummet er opfyldt.

Læs transportministerens orientering til Folketingets Trafikudvalg her