Presseinvitation: Konference om en ny jernbanestrategi

Transportministeriet afholder d. 31. maj 2010 konference om fremtidens jernbanestrategi.

27. maj 2010

Konferencens tema er Transportministeriets igangværende strategiarbejde med at udvikle fremtidens jernbanesektor. Konferencen ligger i forlængelse af debatoplægget En jernbane i vækst, som blev præsenteret i september 2009.

Konferencen vil sætte fokus på de centrale udfordringer og muligheder på jernbane området og vil have deltagelse fra de vigtigste aktører på jernbaneområdet.

Pressen inviteres hermed til konferencen, som finder sted:

Mandag den 31. maj 2010, kl. 9.30-15:15 på
Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense

Pressen er velkommen til at overvære hele konferencen eller dele af den. Tilmelding skal ske til pressechef Jesper Damm Olsen, Transportministeriet, på mail jdo@trm.dk eller tlf. 33 92 43 02 senest fredag den 28. maj 2010 kl. 12.

Klik her for program for dagen, deltagerliste samt debatoplægget En Jernbane i Vækst.

Med venlig hilsen
Hans Christian Schmidt