Presseinvitation: Konference om transportinfrastruktur

I forbindelse med aftalen om ”En grøn transportpolitik” af 29. januar 2009 blev det besluttet at igangsætte to strategiske analyser af de langsigtede udbygningsmuligheder for Danmarks transportinfrastruktur.

07. april 2010

Der er tale om et langsigtet analysearbejde, som skal bidrage til at kortlægge mulige perspektiver og scenarier for infrastrukturudviklingen efter 2020, herunder:

  • Den kollektive trafik og de overordnede vejforbindelser i hovedstadsområdet
  • Den nord-/sydgående transportkorridor i Jylland
  • Forbindelserne mellem landsdelene, herunder jernbanens ”Timemodel” og faste forbindelser

Der er tale om store og ressourcekrævende projekter og tiltag, der vil kunne få stor betydning for danskernes hverdag.

På den baggrund er lokale og nationale politikere, brancheorganisationer og eksperter den 12. april inviteret til at drøfte perspektiver for fremtidens transportinfrastruktur på baggrund af de første delresultater af analyserne.

Pressen inviteres hermed til statuskonferencen for de strategiske analyser, der finder sted:

Mandag den 12. april 2010 fra kl. 10.30 - 17.00,
IDA-mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Se program samt foreløbig deltagerliste for konferencen.

Pressen er velkommen til at overvære hele konferencen eller dele af den. Tilmelding skal ske til pressechef Jesper Damm Olsen, Transportministeriet, på mail jdo@trm.dk eller tlf. 33 92 43 02 senest fredag den 9. april 2010 kl. 12.00

Yderligere information om de to strategiske analyser kan findes her