Bred aftale om opgør med parallelsamfund

På trods af mange års indsatser på området er det ikke lykkedes at komme ghettoerne til livs. Det vil regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti lave om på. Derfor stilles der med dagens aftale krav om, at boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030. Det kan ske f.eks. gennem fortætning, salg af almene boliger og grunde eller målrettet nedrivning af boligblokke. Samtidig strammes en række udlejningsregler for at få en mere blandet beboersammensætning.

- Jeg er glad for, at vi med dagens aftale får en række nye og effektive redskaber til at ændre bolig- og beboersammensætningen, så vi kan få vendt udviklingen i ghettoområderne, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen

Aftalen giver også ministeren mulighed for – med opbakning fra aftaleparterne – at pålægge en fuld afvikling af et ghettoområde som alment boligområde.

- Aftalen sikrer, at vi efter flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant. I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

De nye initiativer målrettes ghettoområder, der er plaget af hård kriminalitet og utryghed, og hvor der er massive udfordringer med arbejdsløshed, sociale problemer og en høj andel af beboere fra ikkevestlige lande. 

- Det er vigtigt for demokratiet, at vi tager et ansvar, hvis grupper sætter sig uden for samfundet og bekæmper de principper, det bygger på. Vi skal gøre op med parallelsamfund, og derfor er det meget positivt, at der er så bred opbakning i Folketinget til den nye og mere kontante kurs, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Samtidig afsættes der midler til at gennemføre renovering, huslejenedsættelser, boligsociale indsatser, infrastrukturforbedringer og nedrivninger i de udsatte boligområder.

Oversigt over de boligpolitiske initiativer 

• Omdannelse af ghettoområder 

• For ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, er det en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes udviklingsplaner med en målsætning om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 pct. inden 2030. Boligministeren kan, hvis en række kriterier er opfyldt, undtagelsesvis godkende en udviklingsplan, hvor nedbringelsen sker til en andel, der er højere end 40 pct. Der øremærkes desuden midler til at gennemføre salg og nedrivning i udsatte boligområder. 

• Ghettokriterierne opdateres

• Læs mere i faktaarket nedenfor

• Rammerne for effektive beslutninger i indsatsen mod parallelsamfund styrkes

•  Boligorganisationernes øverste myndighed får muligheder for at gennemtvinge indsatser, der kan bekæmpe parallelsamfund. Kommunernes muligheder for at føre tilsyn med realiseringen af helhedsplanerne tydeliggøres.

• Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger

• Der indføres en hjemmel i lovgivningen til at opsige og genhuse lejere i forbindelse med salg af almene boliger i udsatte boligområder.

• Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder

•  Der indføres obligatorisk brug af fleksibel udlejning i de udsatte boligområder, dvs. udlejning efter særlige kriterier, som f.eks. giver fortrinsret til boligsøgende i job.

• Stramning af regler for kommunal anvisningsret 

• Kommunerne skal ikke kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.

• Stop for tilflytning af kriminelle til visse boligområder

• Det skal være lettere at forhindre, at kriminelle flytter ind i de udsatte boligområder. 

• Afvikling af de hårdeste ghettoområder

• Boligministeren kan med opbakning fra aftaleparterne, som udgør et flertal i Folketinget, beslutte en afvikling af et eller flere af de hårde ghettoområder, som har optrådt på ghettolisten i de seneste fire år. Afviklingen kan ske ved påbud eller ved statslig overtagelse.

Med aftalen målrettes 10 mia. kr. til udsatte boligområder i 2019-2026.  Midlerne prioriteres fra Landsbyggefonden og går til renovering, huslejenedsættelser, boligsociale indsatser, infrastrukturforbedringer og nedrivninger. 

Der igangsættes en analyse af renoveringsbehovet i hele den almene boligsektor. Med afsæt i analysen drøfter parterne i efteråret 2019 den samlede ramme til renovering og nedrivning for 2021-26 inden for rammerne af en langsigtet holdbar økonomi for Landsbyggefonden.