Gå til hovedindhold

Den faste forbindelse over Femern Bælt

Femern Bælt-forbindelsen bliver en ca. 19 km lang sænketunnel med en firesporet motorvej med nødspor og en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane. Forbindelsen forventes at kunne åbne for trafik i 2028.

Indhold

    Den 3. september 2008 underskrev Danmark og Tyskland traktaten om en fast forbindelse over Femern Bælt. Traktaten blev den 15. april 2009 ratificeret ved lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (projekteringsloven). En bred kreds af Folketingets partier står bag beslutningen om at bygge Femern Bælt-forbindelsen. Forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen udgøres af Venstre, Liberal Alliance, Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

    Danmark har ansvaret for planlægning og design, samt finansiering, anlæg og drift af den kommende Femern Bælt-forbindelse. Danmark bliver eneejer og -operatør af den faste forbindelse. Femern Bælt-forbindelsen bliver brugerbetalt, og afkast fra forbindelsen betaler udbygningen af de danske landanlæg. Tyskland skal opgradere sine vej- og banelandanlæg i tilslutning til den faste forbindelse.

    Den 28. april 2015 vedtog Folketinget lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Med loven er der givet formel tilladelse i Danmark til at bygge Femern Bælt-forbindelsen som en sænketunnel med en firesporet motorvej med nødspor og en dobbeltsporet elektrificeret jernbane, og at jernbanen mellem Ringsted og Rødbyhavn bliver udbygget. Det indebærer, at jernbanestrækningen mellem Vordingborg og Rødbyhavn udbygges fra enkeltspor til dobbeltspor, at hele strækningen mellem Ringsted og Rødbyhavn elektrificeres og hastighedsopgraderes til 200 km/t.

    Femern Bælt-forbindelsen vil lukke et hul i infrastrukturen mellem Skandinavien og det europæiske kontinent og vil medføre større fleksibilitet og væsentlige tidsbesparelser for både persontrafikken og godstrafikken. Projektet vil især styrke rammerne for jernbanetrafikken mellem Skandinavien/Østdanmark og kontinentet.

    For de tog, der i dag kører over Fyn og Jylland, vil turen fra København til Hamborg således blive afkortet med ca. 160 km. Det kommer ikke mindst godstogene til gode. Rejsetiden mellem Nykøbing Falster og København vil blive reduceret fra omkring 1½ time til under 1 time. Og rejsetiden med tog mellem København og Hamborg reduceres fra 4½ time i dag til godt 2½ time. For den vejtrafik, der i dag bruger færgeforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden, vil der kunne spares omkring en times rejsetid.

    Bedre forbindelser mellem Skandinavien og kontinentet er af stor vigtighed, da dette styrker de trafikale forbindelser til nogle af Danmarks største eksportmarkeder. Som det har været tilfældet med de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, vil Femern Bælt-forbindelsen på den måde være en markant opgradering af både nationale og internationale transportkorridorer til gavn for samfundsudviklingen og den økonomiske vækst i Danmark.

    Samtidig vil Femern Bælt-forbindelsen indebære fordele for landsdelstrafikken, idet der vil blive frigjort jernbanekapacitet til landsdelstrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Femern Bælt-forbindelsen vil dermed yde et vigtigt bidrag til styrkelsen af den samlede infrastruktur mellem Øst- og Vestdanmark.

    Udover de samfundsøkonomiske gevinster, der er forbundet med den afkortede transporttid, vil den faste forbindelse også bidrage til en nedbringelse af CO2-udledningen fra transporten sammenlignet med fortsat færgedrift.

    Den 31. januar 2019 forelå en tysk myndighedsgodkendelse af tunnelen under Femern Bælt. Udstedelsen af myndighedsgodkendelsen i Slesvig-Holsten markerede en vigtig milepæl for realisering af Femern Bælt-forbindelsen. Den er dermed ikke alene politisk godkendt i Tyskland, men der er også enighed mellem Femern A/S og de relevante tyske myndigheder om, hvorledes projektet konkret skal gennemføres. Der forventes dog at blive indgivet klager over godkendelsen til Forbundsforvaltningsdomstolen i Tyskland.

    Imidlertid indebærer tidsplanen for projektet, at anlægsarbejdet skal påbegyndes i Danmark. På den baggrund indgik de syv forligspartier bag Femern Bælt-forbindelsen den 26. marts 2019 en politisk aftale om, at anlægsarbejdet igangsættes på dansk side. Det drejer sig konkret om følgende anlægsaktiviteter:

    • Anlæg af tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn
    • Etablering af arbejdshavn ved Rødbyhavn
    • Etablering af tunnelportal på Lolland
    • Etablering af beboelses- og administrationsfaciliteter
    • Bestilling af særligt marint udstyr
    • Øvrige, mindre forberedende arbejder.

    Femern A/S indgik i maj 2016 betingede kontrakter på de fire store anlægsentrepriser, som ovenstående anlægsaktiviteter er en del af. Med en forventet varighed af domstolsprocessen i Tyskland på omkring to år forventes anlægsarbejdet at kunne igangsættes fuldt ud i 2021. Femern Bælt-forbindelsen forventes på den baggrund at kunne åbne for trafik i 2028.

    Den faste forbindelse over Femern Bælt er et højt prioriteret projekt i forbindelse med udviklingen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Europa-Kommissionen udbetalte 1.351 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekteringsfase og forberedende anlægsarbejder i perioden 2007-2015.

    Europa-Kommissionen har tildelt en støtte på knap 4,4 mia. kr. til projektets anlægsfase for perioden 2017-2020.

    Europa-Kommissionen har udbetalt 266 mio. kr. i støtte til projekteringen af udbygningen af de danske jernbanelandanlæg og tildelt en støtte på 875 mio. kr. til det igangværende anlægsarbejde.

    Ifølge den senest offentliggjorte finansielle analyse kan det samlede Femern Bælt-projekt forventes at være betalt på 36 år.