Uden Lynetteholm kan vækstmotoren gå i stå

DEBAT: De stigende boligpriser truer med at kvæle Hovedstaden som vækstmotor. Derfor er det i hele landets interesse, når regeringen og kommunerne allerede nu trækker i arbejdstøjet for at få visionen om en ny Københavner-ø til at blive virkelighed, skriver Ole Birk Olsen (LA).

Altinget.dk

13. december 2018

Af Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister 

Vi har et problem. Der er for få boliger til de mange mennesker, der bor og ønsker at bo i København. Ja, faktisk oplever vi et massivt pres på boligmarkedet i hele hovedstadsområdet i disse år.

Jeg præsenterede tidligere på året en boliganalyse, der viser, at der mangler 117.000 boliger i hovedstadsområdet frem mod 2035, hvoraf cirka halvdelen skal være boliger i København alene, hvis prisstigningerne skal holdes på niveau med resten af landet.

Jeg kan derfor godt forstå, at mange i dag oplever, at det kan være en umulig opgave at få en bolig i København, fordi den enten er for dyr i forhold til budgettet eller for stor eller lille i forhold til behovet.

Der er brug for flere – mange flere! – boliger i København, for at udbuddet af boliger stemmer overens med efterspørgslen; og det gør den hverken i antal eller størrelser af boliger i dag.

Derfor er jeg glad for, at regeringen sammen med overborgmester Frank Jensen (S) kunne præsentere en del af en langsigtet løsning; nemlig Lynetteholmen. En ny ø i København som forventes at give plads til 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.

En fremtidssikring af København
Lynetteholmen er en realistisk vision for København. Anlægget af en ny ø vil nemlig ikke kun aflaste det hårdt belastede boligmarked i København, men i hele hovedstadsområdet.

Det vil have positive effekter for samfundsøkonomien, fordi hovedstaden er en vækstmotor for hele landet, som de nuværende prisstigninger truer med at kvæle.

Lynetteholmen kan i høj grad bidrage til at fremtidssikre København, så flere borgere, også med helt almindelige indtægter, kan finde en bolig i byen. Lynetteholmen skal nemlig være et attraktivt tilbud til de mange og ikke de få.

Snarere end som så
Det siger dog sig selv, at et så stort projekt som Lynetteholmen ikke bare dukker op i Øresund fra den ene dag til den anden.

Som med alle andre anlægsprojekter i den kaliber er det givet, at vi skal foretage en række forskellige undersøgelser og rådføre os med relevante aktører, inden vi reelt kan gå i gang med selve anlægget af øen, transportforbindelserne og boligbyggeriet.

Det betyder, at de første boliger på Lynetteholmen måske først er indflytningsklar i 2035, men at vi på Refshaleøen og Kløverparken, som er tilstødende områder til Lynetteholmen, kan forvente, at byudviklingen så småt kan begynde fra omkring 2025, under forudsætning af at områderne yder et solidt økonomisk bidrag til udviklingen af fælles infrastruktur.

Lynetteholmen har og får altså afgørende betydning, også i den umiddelbare fremtid.

Bilen er fremtiden
Med nye boliger følger også ny transportinfrastruktur. Vi ønsker at anlægge en havnetunnel, fordi vi ved, at bilen ikke bare i dag, men også i fremtiden bliver et af vores foretrukne transportmidler – og det vil være uansvarligt og ufornuftigt ikke at tage højde for den faktor fra begyndelsen.

En havnetunnel vil samtidig bidrage til at reducere trængslen i hovedstadsområdet og gøre tiden på vejene mere effektiv for den enkelte trafikant.

Så jeg er ikke enig, når teknik- og miljøborgmesteren fra Enhedslisten mener, at havnetunnellen skal viskes helt ud til fordel for flere offentlige kollektive transportmuligheder. Der er fortsat en helt ny metrolinje på tegnebrættet for Lynetteholmen, så det også bliver muligt at anvende offentlig kollektiv trafik for de kommende beboere på øen.

Kommunerne skal i sving
Lynetteholmen vil altså på længere sigt løse en væsentlig del af de udfordringer, vi allerede i dag kan forudse. Det er dog ikke hele løsningen på fremtidens boligudfordring – og det løser slet ikke det store og aktuelle problem på boligmarkedet i dag.

Kommunerne skal i arbejdstøjet og tillade, at der bliver bygget flere boliger, for der er stadig flere områder i hovedstaden, som kan udbygges og omdannes. Det gælder både centralt i København og i omegnskommunerne.

Af samme årsag inviterede jeg alle borgmestre i hele hovedstadsområdet til at deltage i et boligtopmøde i oktober for at dele de mange udfordringer og erfaringer, som de forskellige kommuner oplever på boligområdet netop nu. Som boligminister var det en fornøjelse at opleve, hvordan kommunerne fortalte om deres behov og planer for at skabe et fælles billede af situationen og muligheder for boligudvikling i hovedstaden.

Jeg forventer derfor, at alle kommuner nu tager problemet alvorligt og tager initiativ til at løse det sammen og hver for sig, så vi også i de kommende år og årtier kan skabe plads til de borgere, der gerne vil bo i København og hovedstadsområdet.