Gå til hovedindhold

Millioner på finansloven til grøn omstilling af transporten

Bragt i Fyns Amts Avis

01. dec. 2023

Indhold

    Af Thomas Danielsen (V), transportminister

    Vi skal binde Danmark bedre sammen samtidig med, at vi sikrer en grøn omstilling af transportsektoren. Det er to nøgleopgaver, som vi nu også afsætter millioner til på finansloven for 2024.

    Med den nye finanslov har vi landet en bred aftale, der prioriterer transportområdet og sikrer finansiering af politiske initiativer, der vil gøre en konkret forskel for de danske passagerer og transporterhvervet. Vi afsætter blandt andet flere penge til den kollektive transport uden for de store byer, der igennem de senere år har været presset. Helt konkret afsætter vi 400 millioner kroner ekstra til den kollektive transport over de næste fire år.

    I starten af november afsatte vi små 700 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastruktur langs statsvejnettet til tung vejtransport.

    Med finansloven afsætter vi nu 300 millioner kroner, der skal sætte yderligere skub på den grønne omstilling af den tunge transport.

    I forhold til privat bilisme har vi afsat 200 millioner kroner til at fastholde den lave regeringsafgifter på elbiler.

    Alt i alt er der tale om en finanslov, hvor vi har prioriteret at sætte skub på den grønne omstilling på tværs af transportsektoren, så vi får skabt grundlag for en mere grøn mobilitet i fremtiden.

    Vi er ikke i mål, og vi knokler selvfølgelig videre.

    Men med finansloven tager vi helt bestemt et skridt i den rigtige retning.

    Vi afsætter blandt andet flere penge til den kollektive transport.