Offentliggørelse af udbud af færgebetjeningen af Bornholm fra 2018

Den 4. november 2015 har Transport- og Bygningsministeriet offentliggjort en udbudsbekendtgørelse i EU-Tidende. Udbuddet vedrører kontrakt om færgebetjeningen af Bornholm fra 2018.

Foto: Ulrik Jantzen

05. november 2015

Kontrakten omfatter færgebetjeningen af ruterne Rønne-Køge og Rønne-Ystad fra den 1. september 2018 til 31. august 2028. Kontrakten vil af Transport- og Bygningsministeriet kunne forlænges i op til 2 år.

Interesserede tilbudsgivere skal afgive sit tilbud senest den 18. april 2016 kl. 13.00.

Interesserede tilbudsgivere kan læse mere i udbudsbekendtgørelsen, som er tilgængelig via linket nedenfor.

For yderligere information kan interesserede tilbudsgivere rette henvendelse til Transport- og Bygningsministeriet på ferrytender@trm.dk.

Alle øvrige spørgsmål kan rettes til kontorchef Thomas Fog Christensen, Lov- og Kontraktkontoret på telefon +45 41 13 35 50 eller e-mail: thc@trm.dk.