Gå til hovedindhold
Nyhed

Indsatsen mod parallelsamfund er på sporet

Redegørelse om parallelsamfund viser flere klare fremskridt. Men den viser også, at der er brug for at holde fokus, hvis Danmark skal være ghettofrit i 2030.

18. mar. 2019

Indhold

    Redegørelse om parallelsamfund viser flere klare fremskridt. Men den viser også, at der er brug for at holde fokus, hvis Danmark skal være ghettofrit i 2030.

    Regeringen fremlagde sidste år en strategi mod parallelsamfund med en række initiativer og ét centralt mål: Danmark skal være ghettofrit i 2030. Sammen med brede politiske flertal er initiativerne omsat til syv politiske aftaler og lovgivning, der i disse måneder er ved at blive implementeret af kommuner og boligorganisationer. Danmarkskortet vil derfor ændre sig i de kommende år.

    Regeringen vil følge arbejdet tæt. Blandt andet vil der årligt blive udarbejdet en redegørelse om parallelsamfund. Redegørelsen skal overvåge, om regeringens beskæftigelses- og uddannelsesstrategi får den tilsigtede effekt, og om målet om et ghettofrit Danmark er inden for rækkevidde.

    Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille offentliggør i dag den første udgave af redegørelsen på et topmøde om parallelsamfund på Marienborg. Han siger:

    - Denne regerings indsats mod parallelsamfund adskiller sig fra tidligere regeringers planer ved, at vi følger systematisk op. Vi vil år for år følge med i, om vores arbejde gør en forskel. Vi kan se, at vi er blevet bedre til at få folk i job. Men vi er langtfra i mål. Vi har stadig boligområder med store koncentrationer af ikke-vestlige borgere, der alt for ofte er langt fra job og uddannelse. Og vi ved, at beboerne dér deltager mindre i samfundet, har sværere ved at begå sig på dansk og i højere grad oplever social kontrol end personer med ikke-vestlig baggrund. Så der er brug for de initiativer, regeringen har sat i gang.

    Ifølge den nye redegørelse havde 29.300 familier med i alt 76.400 personer i 2015 indikationer på at indgå i et parallelsamfund. Det er omtrent uændret siden 2010. Men det skal ses i lyset af, at befolkningen med ikke-vestlig baggrund er steget. Så målt i forhold til befolkningen med ikke-vestlig baggrund er gruppen faldet fra 20 til 18 procent.

    Redegørelsen beskriver også, hvordan flere boligområder er i gang med at blive omdannet. Eksempelvis Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense.

    Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:

    - At bekæmpe parallelsamfund er et langt, sejt træk. Men det er nødvendigt, for vi kan ikke acceptere, at nogle borgere melder sig ud af vores samfund og modarbejder grundlæggende værdier om at forsørge sig selv, frihed, ligeværd og retssikkerhed. Målet er klart: Ingen ghettoer i 2030. Jeg er glad for at se, at flere af landets kommuner er godt i gang med at arbejde for, at vi når det.

    Fakta

    Regeringen lancerede 1. marts 2018 udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”. Den er blevet fulgt op af syv politiske aftaler med i alt 20 initiativer.

    Regeringen har udnævnt tre ghettorepræsentanter: Bolette Christensen, Bent Hansen og Jørn Neergaard Larsen. De har til opgave at følge op på indsatsen, og de har i det forløbne år besøgt ni kommuner og planlægger at besøge flere. De er også i dialog med boligorganisationer og pensionskasser for at følge med i, hvordan de arbejder med at implementere tiltagene.