Gå til hovedindhold
Nyhed

EU-Kommissionen konkluderer, at kompensationen fra staten til Post Danmark for 2020 overholder gældende regler

Med afgørelsen fra EU-Kommissionen kan Transportministeriet fortsætte arbejdet med at sikre postudbringning til borgere og virksomheder i fremtiden.

10. aug. 2022
Postkasse i gadebilledet

Foto: Henrik Petit/Postnord

Indhold

    Konklusionen på den længe ventede EU-afgørelse offentliggøres i dag. Den bygger på en undersøgelse, der blev igangsat i juli 2021, og som har indbefattet en bred offentlig høring.

    Anledningen er, at den danske stat tilbage i 2020 besluttede at kompensere Post Danmark for i alt 224 mio. kr. Kompensationen var en del af to halvårlige aftaler i 2020 med Post Danmark, der skulle sikre, at danskerne fortsat havde mulighed for at sende og modtage post i hele landet. Post Danmark har alene modtaget kompensation for den ene aftale.

    I 2021 blev regeringen og dens støttepartier enige om at forlænge aftalen med Post Danmark, således at virksomheden kan varetage den landsdækkende befordringspligt til og med 2022.

    EU-Kommissionens afgørelse vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt, når der forinden er taget stilling til, om der er konkurrencefølsomme oplysninger, som bør udgå af dokumentet.

    Transportministeren har allerede adviseret Folketingets partier om, at afgørelsen var på vej, og at postordførerne vil blive inviteret til en gennemgang af afgørelsen, når ministeriet har haft lejlighed til at nærlæse den.