Gå til hovedindhold
Infrastrukturplan 2035
Nyhed

Forsøg med dobbelttrailere mellem Aarhus og Høje-Taastrup

Et bredt flertal i Folketinget er enig om at gå videre med en forsøgsordning med dobbelttrailere på det danske vejnet. Forsøget vil finde sted på strækningen mellem Aarhus Havn og Høje-Taastrup.

22. apr. 2022
Kort over Danmark med skitsering af projekter fra infrastrukturplanen

Indhold

    En forsøgsordning med dobbelttrailere bliver nu sat i gang i Danmark. Det sker på strækningen mellem Aarhus Havn og Høje-Taastrup. Det er et bredt flertal i Folketinget blevet enig om.

    De ekstra lange vogntog vil give mulighed for at fragte mere gods på vejene ad gangen og dermed bidrage til at sænke CO2-udledningen med i alt 22.000 tons.

    Forsøget skal dække strækningen mellem Aarhus Havn og Høje-Taastrup, og partierne er også enige om at undersøge muligheden for at forlænge strækningen til Malmø.

    For at gennemføre forsøget skal der laves mindre ombygninger på vejnettet, således at det bliver trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at lade længere lastbiler køre på vejnettet.

    Forsøgsordningen begynder, når den er blevet anmeldt til EU.

    Fakta

    For at køre med de længere, men også CO2-besparende dobbelttrailere skal der dels ske mindre tilpasninger af vejnettet for at de større køretøjer bl.a. kan komme rundt i kurver.

    Endvidere skal det juridiske grundlag være på plads. Det kræver i første omgang en notifikationsproces hos EU-kommissionen for at kunne igangsætte forsøgsordningen. Herefter vil den danske færdselslov skulle ændres, så der kommer den nødvendige, nationale tilladelse til forsøgsordningen.

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet:
    Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk, 61 62 41 78

    Venstre:
    Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18

    Dansk Folkeparti:
    Alex Ahrendtsen, dfalah@ft.dk, 33 37 51 05

    Socialistisk Folkeparti:
    Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk, 61 62 30 68

    Radikale Venstre:
    Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk, 61 62 55 41

    Det Konservative Folkeparti:
    Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21

    Nye Borgerlige:
    Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61 62 50 96

    Liberal Alliance:
    Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76

    Kristendemokraterne:
    Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73

    Kontakt transportminister Trine Bramsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14