Gå til hovedindhold
Nyhed

Udviklingen af Esbjerg Havn som storskala havvind-knudepunkt får et markant skub med Nordsømidlerne

Med de 90 mio. kr. fra Nordsøaftalen til uddybningen af sejlrenden ved Esbjerg Havn understøtter vi havnens rolle som knudepunkt for storskala havvind.

08. sep. 2023

Indhold

    Det blev med Nordsøaftalen af 3. december 2023 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservativt Folkeparti afsat 90 mio. DKK til Esbjerg Havn aftalt, at "Aftaleparterne er enige om at afsætte 90 mio. kr. i 2025, der skal støtte Esbjerg Havns udvikling og muligheden for at være et knudepunkt for storskala af havvind". 

    De danske erhvervshavne – herunder Esbjerg Havn - spiller en essentiel rolle i den grønne omstilling, herunder i forbindelse med opførelsen af havvindmølleparker. Da udviklingen inden for havvindmøller medfører større og større vindmøller, ser vi ind i en fremtid, hvor havnene skal kunne tage imod større og større skibe til udskibning af havvindmøller.

    Transportordførerne fra partierne bag Nordsøaftalen er dermed blevet enige om, at Nordsømidlerne udmøntes til Esbjerg Havns projekt om uddybning af sejlrenden. 

    Med Nordsømidlerne og uddybningen af sejlrenden ved Esbjerg Havn understøttes Esbjerg Havns rolle som knudepunkt for storskala havvind.

    Læs aftalen hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet