29,5 millioner kroner omprioriteres til pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2025
Dette års udmøntning fra rammen til lastbiler, der kører på biogas omprioriteres til puljen til grøn omstilling af tung vejtransport.

Foto: Vejdirektoratet
I aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april blev der afsat 165,5 millioner kroner til en ramme til lastbiler, der kører på biogas i 2025-2030. Rammen var en del af en pakke af tiltag, der skulle kompensere erhvervet for forhøjelsen af dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms, som blev indført 1. januar 2025. Det har ikke været muligt at udmønte midlerne til det oprindelige formål i år.
Derfor har aftalepartierne bag Deludmøntning af Grøn Fond valgt at omprioritere 2025-midlerne på 29,5 millioner kroner til pulje til grøn omstilling af tung transport, så puljen opjusteres fra 323 millioner kroner til 352,5 millioner kroner. Der vil blive præsenteret en løsning for udmøntning af den resterende ramme for lastbiler, der kører på biogas på et senere tidspunkt.
Det er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre, der står bag aftalen om omprioriteringen af midler.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29
Socialistisk Folkeparti:
Mads Olsen, mads.olsen@ft.dk, 61 62 52 63
Det Konservative Folkeparti:
Mai Mercado, mai.mercado@ft.dk, 61 62 50 84
Enhedslisten:
Leila Stockmarr, leila.stockmarr@ft.dk, 33 37 50 09
Radikale Venstre:
Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14