Gå til hovedindhold
Nyhed
Infrastrukturplan 2035

Næste etape af motorvejen til Billund er besluttet

Linjeføringen af den nye motorvej i Midtjylland mellem Give og Billund er fastlagt af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035. Dermed kan anlægsloven sendes i offentlig høring forud for lovbehandlingen i Folketinget i efteråret.

25. jun. 2025

Genrefoto: Vejdirektoratet

Indhold

    I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat penge til at lave en ny motorvej i Midtjylland. Linjeføringen af motorvejen er vedtaget i etaper, og nu har forligskredsen vedtaget anden etape mellem Give og Billund. Linjeføringen for første etape af motorvejen fra Klode Mølle til Løvel blev vedtaget tidligere i år.

    Med den fastlagte linjeføring for motorvejen mellem Give og Billund kan arbejdet med en anlægslov fortsætte, og lovforslaget ventes sendt i offentlig høring i juli og fremsættes efter planen for Folketinget i efteråret. Ved fastlæggelsen af linjeføringen er lokale ønsker til placering af tilslutningsanlæg og behov for erstatningsnatur taget i betragtning.

    Den nye motorvej skal give bedre forbindelse til Billund Lufthavn. Motorvejen ventes at åbne i etaper og stå færdig i 2034.

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet:
    Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78

    Venstre:
    Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28

    Moderaterne:
    Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29

    Socialistisk Folkeparti:
    Mads Olsen, mads.olsen@ft.dk, 61 62 52 63

    Liberal Alliance:
    Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64

    Det Konservative Folkeparti:
    Mai Mercado, Mai.mercado@ft.dk, 61 62 50 84

    Radikale Venstre:
    Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37

    Dansk Folkeparti:
    Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51

    Kontakt transportminister Thomas Danielsen via 
    Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14